Back to All Events

BIRCH portrætkoncert

Som en del af kirkemusikfestivalen Plan B afholdes der en portrætkoncert i Vejgaard kirke over Søren Birchs musik.

Coro Misto, der i en del år har haft Vejgaard kirkes lokaler som base for deres aktiviteter, vil være omdrejningspunktet i præsentationen af Søren Birchs musik. Som komponist har Søren Birch især arbejdet inden for kor- og vokalmusik, og mange af hans værker er netop skrevet til og uropført af Coro Misto.

Søren Birch har komponeret såvel kirkelig som verdslig musik, bl.a. mange strofiske sange, hvoraf en af de meget kendte, Aften, nu er optaget i Højskolesangbogen. I 2010 skrev han musik til genindvielsen af Vejgaard kirke. Musikken var komponeret over Davidssalme 84, da ruden i kirkens korapsis, udformet af Sven Havsteen Mikkelsen, netop er med inspiration i denne salme. I 2014 komponerede han indgangsmusikken til bispevielsen i Viborg domkirke.

Coro Misto & Søren Birch, dirigent - Charlotte Hjørringgaard Larsen, sopran - Jens Olav Heckmann, tenor - Thomas Rewes, baryton - Peter Sloth Andersen, akk.

 

Earlier Event: October 4
Den Jyske Opera: L'amico Fritz
Later Event: October 7
Den Jyske Opera: L'amico Fritz